Øst kompasafmærkning

Markerer en farezone/forhindring

Øst kompasafmærkning Øst kompasafmærkning

Beskrivelse:

En kompasafmærkning markerer en farezone/forhindring samt på hvilken side forhindringen skal passeres. Et østmærke skal således passeres øst om for at undgå forhindringen.

Bøjens udseende:

  • Farve: Sort, gul, sort
  • Lysrefleks: 2 blå bånd
  • Topbetegnelse: 2 trekanter (kegler) placeret en over den anden - den ene trekant (kegle) peger spidsen nedad mens den anden peger spidsen opad.

Symboler i søkort:

Øst kompasafmærkning symbolder i søkort

I søkort er et østmærke angivet med ikke udfyldte symboler med et stort “BYB” nedenunder. BYB står for Black/Yellow/Black (Sort/Gul/Sort) og angiver bøjens farve. Østmærket kan især genkendes på topbetegnelsen - de to kegler der peger henholdsvis spidsen opad og spidsen nedad. Hvis bøjen er monteret med lys, er det markeret med en “lyskegle” under symbolet for bøjen.

Bøjens lyskilde:

Lysets farve: Hvidt

Bøjens fyrkarakterer:

Bøjens fyrkarakter afhænger af, om der er flere af samme type i nærområdet. Der kan også være behov for et kraftigere lys-interval i tilfælde af, at forhindringen er nyopstået eller ekstra farlig.

Q(3)10s
3 hurtige hvide blink Fyrkarakter Q(3)10s

VQ(3)5s
3 meget hurtige kontinuerlige hvide blink Fyrkarakter VQ(3)5s

Sidst opdateret: