Syd kompasafmærkning

Markerer en farezone/forhindring

Syd kompasafmærkning Syd kompasafmærkning

Beskrivelse:

En kompasafmærkning markerer en farezone/forhindring samt på hvilken side forhindringen skal passeres. Et sydmærke skal således passeres syd om for at undgå forhindringen.

Bøjens udseende:

  • Farve: Gul over sort
  • Lysrefleks: 1 gult bånd over dobblet blåt bånd
  • Topbetegnelse: 2 trekanter (kegler) placeret en over den anden - begge trekanter (kegler) peger spidsen nedad.

Symboler i søkort:

Syd kompasafmærkning symbolder i søkort

I søkort er et sydmærke angivet med ikke udfyldte symboler med et stort “YB” nedenunder. YB står for Yellow/Black (Gul/sort) og angiver bøjens farve. Sydmærket kan især genkendes på topbetegnelsen - de to kegler der begge peger spidsen nedad. Hvis bøjen er monteret med lys, er det markeret med en “lyskegle” under symbolet for bøjen.

Bøjens lyskilde:

Lysets farve: Hvidt

Bøjens fyrkarakterer:

Bøjens fyrkarakter afhænger af, om der er flere af samme type i nærområdet. Der kan også være behov for et kraftigere lys-interval i tilfælde af, at forhindringen er nyopstået eller ekstra farlig.

Q(6)+LFl.15s
Seks hurtige kontinuerlige hvide blink, efterfulgt af 1 langt blink på minimum 2 sekunders varighed. Fyrkarakter Q(6)+LFl.15s

VQ(6)+LFl.10s
Seks meget hurtige kontinuerlige hvide blink efterfulgt af et langt blink på minimum 2 sekunders varighed. Fyrkarakter VQ(6)+LFl.10s

Sidst opdateret: