Skyde- og forbudsområder (5.2)
Angiver militære forbudsområder og fareområder
Beskrivelse:
Denne båke angiver militære forbudsområder og fareområder. Oftest brugt i forbindelse med skydeområder. De har altid en bagbåke med spidsen nedad, og en forbåke med spidsen opad.
Farve:
Dekoreret med sorte og gule vandrette striber.
Lys:
En time før skydningen starter vises følgende signaler: I dagslys hejses en kugle eller diamantformede figurer i signalmasten på kysten. Hvidt lys tændes med frekvens Q.
- I mørke tændes signalmasten. Fyret kan variere alt efter størrelsen på skydeområdet. Normalt vises rødt, fast lys, men kan også vise rødt og hvidt blink med fast rødt lys øverst.
- Skydeområdets højrebegrænsning (set fra søen): For- og bagbåke viser grønt lys (F.G) eller med grønt Iso.G.2s.
- Skydeområdes venstrebegrænsning (set fra søen): For- og bagbåke viser rødt lys (F.R) eller med rødt Iso.R.2s.
- For mere information om de enkelte skydepladser, se Efterretninger for søfarende nr. 1, forsvaret.dk eller Den Danske Lods II.