Vest kompasafmærkning (1.12)

Markerer en farezone eller forhindring

Kompas indikator med farligt område og fremhævet vest kompasafmærkning Varianter af vest kompasafmærkning

Beskrivelse:

En kompasafmærkning markerer en farezone/forhindring samt på hvilken side forhindringen skal passeres. Et vestmærke skal således passeres vest om for at undgå forhindringen.


Symboler i søkort:

I søkort er et vestmærke angivet med ikke udfyldte symboler med et stort “YBY” nedenunder. YBY står for Yellow/Black/Yellow (Gul/Sort/Gul) og angiver bøjens farve. Vestmærket kan især genkendes på topbetegnelsen - de to kegler der begge peger spidsen mod hinanden. Hvis bøjen er monteret med lys, er det markeret med en “lyskegle” under symbolet for bøjen.

Symbol for vest kompasafmærkning i et søkort

Bøjens udseende:

Farve: Gul, sort, gul
Lysrefleks: 2 gule bånd
Topbetegnelse: 2 trekanter (kegler) placeret en over den anden - begge trekanter (kegler) peger spidsen mod hinanden

Bøjens lyskilde:

Lysets farve: Hvidt

Bøjens fyrkarakterer:

Bøjens fyrkarakter afhænger af, om der er flere af samme type i nærområdet. Der kan også være behov for et kraftigere lysinterval i tilfælde af, at forhindringen er nyopstået eller ekstra farlig.

Q(9)15s

9 hurtige hvide blink hvert 15 sekund

Q(9)15s fyrkarakter for vest kompasafmærkninger
VQ(9)10s

9 meget hurtige hvide blink hvert 10 sekund

VQ(9)10s fyrkarakter for vest kompasafmærkninger